Video player is loading. Please wait.

Please note! If the player does not load the likely causes are that you have not installed the Flash plugin in your browser and/or that you have disabled JavaScript. You can download the Flash plugin from the Adobe website.

Embed video

OECD har udpeget energi, miljø og velfærd som globale vækstområder – det er områder, hvor Danmark gennem mange år har indtaget en førerposition. Derfor er det naturligt - både for den blå og for den røde blok - at fokusere på det grønne vækstpotentiale. Og det gør begge blokke. Det er regeringens politik, at Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest mod 2020, ligesom S-SF’s ”fair løsning” har fokus på udnyttelsen af det grønne vækstpotentiale. Ingen af de to blokke nævner behovet for en modernisering af lovgivningen – en omstilling til ”smart regulering”! Behovet er imidlertid udtalt.

Erhvervslivet klager over alt for store, administrative byrder og et langsomt virkende og ikke-koordineret beslutningssystem. Spørgsmålet bliver derfor: kan der skabes bedre rammebetingelser for erhvervslivet gennem ”smart regulering”? Svaret er: ja! I dette foredrag, der bygger på et igangværende forskningsarbejde, vil der blive redegjort for de barrierer, som en usammenhængende lovgivning og et ”mangehovedet”, administrativt system aktuelt indebærer. Der vil med inspiration fra det, der foregår i EU, blive set på mulighederne for en ”smart regulering”. Der vil også blive set på de betingelser og muligheder, der er for privat-offentligt samarbejde.

Professor Ellen Margrethe Basse, Juridisk Institut/Erhvervsjuridisk Institut, Aarhus Universitet

Hent powerpoint præsentation fra oplægget

Category: Morgen-ASB, MorgenBusiness (Business and Social Sciences)

Keywords: Morgen ASB, MorgenBusiness

Creative Commons