Video player is loading. Please wait.

Please note! If the player does not load the likely causes are that you have not installed the Flash plugin in your browser and/or that you have disabled JavaScript. You can download the Flash plugin from the Adobe website.

Embed video

Journalist og komiker Anders Lund Madsen giver gode råd om karriere og det "at blive stor" i sit foredrag til Karrierefestivalen 2010 på ASB.

Den første karrierefestival på ASB blev arrangeret af ASB Karrierecenter og foregik over to dage i sommeren 2010 med det formål at give de studerende på ASB en lang række spændende oplevelser i form af workshops og foredrag om karrieremuligheder.

Anders Lund Madsen var hyret til at holde oplæg om sin egen karriere, der især i de senere år har gjort ham til en af Danmarks mest populære entertainere og foredragsholdere. Anders Lund Madsen er blandt andet kendt som den ene halvdel af De Sorte Spejdere og åbner i løbet af efteråret 2010 op for tredje sæson af Det Nye Talkshow på DR1.

I det hæsblæsende oplæg fokuserer Anders Lund Madsen blandt andet på det vigtige i, at man ikke skal være bange for at tabe ansigt i jagten på at skabe sig en karriere. Som eksempel på dette beretter Anders Lund Madsen om sine egne pinagtige oplevelser under OL i Atlanta 1996.

Læs mere om Karrierefestivalen 2010 

Se promotionvideo for Karrierefestivalen 2010

Category: Career Festival 2010 (Business and Social Sciences)

Keywords: ASB Career Centre, Career Festival 2010, Karrierefestival 2010

Creative Commons