Embed video

Jakob Lauring fra Institut for Ledelse på ASB fortæller om relevansen af at indføre engelsk som koncernsprog. For virksomheder, der har aktiviteter i udlandet eller har flere udenlandske medarbejdere ansat, vil det være relevant at skifte til engelsk som koncernsprog. Engelsk er efterhånden blevet et fællessprog indenfor forretningsverdenen og brugen af det vil medføre, at budskaber i virksomheden forstås bedre. Det vil også signalere, at alle er lige i kommunikationen. En konsekvent brug af engelsk er dog nødvendig. Det har vist sig at have en gunstig virkning på det sociale miljø, det sociale klima for både udenlandske og danske medarbejdere, når koncernsproget skifter til engelsk. Arbejdsklimaet bliver generelt bedre. Nogle medarbejdere vil dog forlade koncernen bl.a. på grund af besværligheder med at udtrykke sig på engelsk både skriftligt og mundtligt. Det har også vist sig, at humoren har en tendens til at forsvinde, når der skiftes til engelsk som koncernsprog.

Læs mere om Jakob Lauring

Category: Management and Leadership (Business and Social Sciences)

Keywords:

Creative Commons